Book en tid til massage/kropsterapi

Vores krop husker bedre end hjernen. Mange oplevelser gennem hele livet, kan sætte sig som spændinger i kroppen og først udløse smerter mange år efter. Kroppen affinder sig med meget og kompenserer så godt den kan, men pludselig gør det ondt, og hvorfor nu det? Vi har sikkert glemt alt om den oplevelse, som kroppen så længe har gemt på.
 

Vi vil sammen, med hjælp fra kropsterapiens mange greb og bevægelser, forsøge at finde årsagen, så kroppen kan give slip. Det er absolut ikke altid, at der er tale om store traumer, men "små" oplevelser der, grundet stemningen, tidspunktet eller andet, bare har fæstnet sig. Nye oplevelser kan også hurtigt sætte sig, hvorfor det er godt at være på forkant og netop undgå dette. 

Smerter og spændinger skyldes i ligeså høj grad dårlige arbejdsstillinger, forkert gang, dårlig søvn eller for lidt motion.